Babysalmesang

Babysalmesang i Bjæverskov kirke.

 

 

Et nyt hold med babysalmesang i Bjæverskov kirke starter op fra d. 8. maj 2024. Det bliver 7 onsdage fra kl. 9.30 - 10.30.

Tilmelding til Linnéa Villén på tlf: 28 76 89 92 eller mail linneavillen@gmail.com.

Hvad er babysalmesang?
Sangen er for børn mellem 3 og 12 måneder. Der kræves ingen særlige forudsætninger. Det er derfor ikke vigtigt, om man ”kan synge”, men vigtigt at man ”synger med”. I babysalmesang fokuseres der på kontakten til børnene via rim og remser. Musikken bliver forbundet med bevægelse og rytmik. Der bliver danset, blæst med sæbebobler, sunget og vugget til både nye og gamle salmer og sange.


”At synge er en naturlig del af børns liv. Sang kan mere end noget andet beskrive en stemningsverden og forløse følelser. Den musik, som barnet hører i de første år, bliver ikke glemt. Det betyder, at de melodier, der så at sige synges ind med modermælken, vil ligge godt gemt i barnets erindring som noget trygt og godt.” (Inge Marstal og Helene Dam)

Det siger de deltagende:

 

”En dejlig måde at være sammen med sit barn på. Dejlige sange, som bragte stor begejstring og kæmpe smil.”     Julie

 

”Skøn leg og sang med baby i centrum”     Clara

 

”Salmesang kan varmt anbefales til de små, det er virkelig hyggeligt.”      Camilla

 

”Vi har taget nogle af sangene til os, som vi synger hjemme. Alt i alt nogle gode, uforglemmelige timer godt givet ud.”      Charlotte