Klokken

Gørslev Kirkes klokke kan efter en indskrift dateres til 1615.

I den autoriserede kirkesynsprotokol fra 1862 meddeles kortfattet: I tårnet er der en malmklokke: 1 alen 12 tommer i diameter og 1 alen 6½ tomme høj (år 1615).
Omsættes disse mål til meter og centimeter fås en diameter på ca. 94 cm og en højde på ca. 80 cm.

Mellem buefriserne på klokken er med versaler skrevet:

"convoco viventes quando fit concio sacra defleo defunctos cum tumulantur homo Hartwich gos mich anno 1615"

(Menneske! Jeg kalder de levende sammen, når der holdes hellig forsamling, jeg begræder de døde, når de stedes til jorden.)

Endvidere får vi at vide, at Hartwich Quellichmeier støbte klokken i 1615. Klokkestøberens efter-navn er ikke skrevet, men der er afsat en tom plads til det.

På siden af klokken er der en cirkelmedaljon forestillende Zeus med tordenkilen.
Medaljonens tværmål er ca. 11 cm, og på hver side af den er der et mindre relief med henholdsvis Johannes Døberen og Moses som motiver.
Billedet af Zeus på klokken er ikke udtryk for en skjult afgudsdyrkelse, men skal ses som et udtryk for den tids optagethed af den klassiske historie.

Nationalmuseet oplyser i værket om Danmarks kirker, at der i 1528 er afgivet en klokke fra kirken.
Ligeledes oplyses det, at det i en præsteindberetning fra 1755 nævnes, at kirken havde 2 klokker.
Ud over den nuværende en større, "som var i 4 år og derover til omstøbning, men endnu ikke kommet tilbage."

På den store klokke stod: "Denne klocke er støbt anno 1585 i sognepræsten Hans Mathiasens tid"

Der har i tidligere menighedsråds regi været gjort forsøg på at skabe kapital til anskaffelse af en ekstra klokke til kirken, så der igen kunne være 2 klokker.
I menighedsrådets arkiv er der en protokol med regnskab for den afgift menighedsrådet i 1940'erne lagde på gravfæstebreve for ad den vej at skaffe kapital.
I 1947 var resultatet kr. 42,00, i 1948 kr. 63,00, i 1975 kr. 142,75 og i 1979 - det sidste år, der er anført - var resultatet kr. 39,60.
På det tidspunkt måtte menighedsrådet erkende, at inflation og dermed hurtigt stigende priser gjorde, at menighedsrådet ikke havde muligheder for på den måde at skabe sig grundlag for indkøb af en kirkeklokke.
Pengene var indsat på en bankbog tilhørende kirken, men i starten af 1980'erne blev det af stiftsøvrigheden indskærpet overfor menighedsrådene, at menighedsrådenes regnskaber skal give et retvisende billede af rådets økonomiske dispositioner, hvorfor praksis med sparekassebøger skulle ophøre.
Det indestående beløb blev derfor indbetalt til Roskilde Stiftsøvrighed og indgik som en del af Gørslev Kirkes andel af stiftsmidlerne.

På et menighedsråds mødeden 15. december 1978 oplyses det, at lejerne ved kirkeklokken er slidte, hvorfor klokken skal tages ned, så lejerne kan udskiftes. Derfor fandt man det naturligt at indhente tilbud på et automatisk ringeanlæg, der samtidig skulle kunne styre oplukning og lukning af lugerne.

Tilbuddet på et ringeanlæg og automatik ved 1 luge lød på kr. 29.401,13. Menighedsrådet accepterede tilbuddet med den tilføjelse, at alle fire luger skulle forsynes med automatik.

I menighedsrådets møde den 23. april 1979 oplyses det, at anlægget er installeret og at den samlede pris for reparation af lejer og opsætning af automatikken beløber sig til i alt kr. 49.922, 99, hvortil skal lægges mindre udgifter til tømrer og elektriker.

På klokkestolen har kirkens daværende graver, Ellen Petersen, noteret sidste dato for udført hånd-ringning, nemlig 24. april 1979.

Leif Nolling d. 16. november 2005